Feb 21 2012

Content 2020 – Når Coca Cola skærer i annoncebudgettet og tyr til content marketing


Si' det videre

Indtil nu har content marketing været en disciplin for de vovede og de innovative. Men noget er ved at ske. På den anden side af den atlantiske dam begynder marketingmastodonter som Procter & Gamble og Coca Cola at bygge nye konstellationer af deres astronomiske annoncebudgetter. Specielt Coca Cola slår med deres Content 2020 plan fast, at content marketing og engagerede forbrugere er fremtidens marketing.

Content 2020 Coca Cola marketing strategiNår snakken falder på content marketing eksempler, bliver mindre og innovative virksomheder oftest fremhævet. Det er ved at ændre sig. Marketingmastodonten over dem alle, Coca Cola offentliggjorde for nylig deres Content 2020 plan. De varsler mere fokus på engagerende indhold på tværs af kanaler og lavere prioritet til de traditionelle 30 sekunders reklamespots.

Tradtionel annoncering stagnerer hos Procter & Gamble

Andre sværvægtere er også ved at bryde op med det traditionelle marketing budget. Som et led i en sparerunde varslede Procter & Gamble, der står bag en lang række brands såsom Ariel, Gillette og Duracell, 1600 fyringer. I samme åndedrag proklamerede direktøren, Bob McDonald, at udgifter til annoncering vil stagnere til fordel for mere effektive digital medier. Det betyder ikke nødvendigvis et skift til content marketing, men Procter & Gamble stod bag Old Spice kampagnen, der ikke mindst blev et hit på YouTube. Med en samlet marketingværdi for 1,8 mia sollars går det ikke ubemærket hen på chefgangen.

Content 2020 – Det vil Coca Cola opnå

Men tilbage til Coca Cola. I sidste måned fremlagde de deres storslåede marketing mission, Content 2020, der mere end smager af content marketing. En marketingstrategi båret af engagerende indhold skal støtte et af verdens mest kendte brands i bestræbelserne på at blive dobbelt så stor i 2020. I videoerne nedenunder, som absolut er 17 minutter værd, viser Coca Cola deres marketing strategi, som bryder med tanken om at kunne styre sit brand gennem annoncer og 30 sekunders reklamespots.

Coca Cola har erkendt at storytelling om deres brand ikke kan kontrolleres – de er liquid. Fortællingerne er koblet sammen med Coca Colas brands, deres målsætning og ikke mindst forbrugernes interesser – det kalder de ”linked”. Så metoden er klar: Coca Cola ønsker med idéer, som er ”liquid and linked”, at fortælle historier, der skaber dialog med forbrugerne og som Coca Cola kan reagere på.

Bliver content marketing mainstream?

Specielt Coca Cola’s strategi bliver tiljublet i amerikanske content marketing kredse. Flere eksperter peger på Content 2020 som en milepæl inden for content marketing. Eksempelvis Jeff Bullas, der fremhæver at tiden for de kontrollerede historier i form af annoncer og TV reklamer er ovre med Coca Colas nye strategi. Dialogen med kunderne – og hvordan den kommer i gang – bliver altafgørende for marketingafdelingen fremadrettet.

Jeg er enig. Annoncebudgetterne er ved at flytte sig for bestandigt, og Coca Cola og andre kendte brands kommer til at trykke hårdt på alle mulige kanaler for at få skabt liv i dialogen med forbrugerne. Det kan meget vel betyde at content marketing bliver mainstream og dermed den type marketing, du først og fremmest tænker på om nogle få år fra nu. Marketing er ikke længere reklamer og annoncer. Det er fortællinger og dialoger med kunderne der kommer til at forme marketing.

Hvad mener du? Er marketingfeltet ved at gentænke sig selv, eller er det et stunt fra Coca Colas side, der har fået branchen til at gå i selvsving?


Loading Disqus Comments ...

2 kommentarer til Content 2020 – Når Coca Cola skærer i annoncebudgettet og tyr til content marketing

  1. Aase November 30, -0001 at 00:00

    Alletiders artikel Joakim =hvad man må forstå ved marketing 3.0, som jeg tro organisationer hurtig vil tage til sig, men jeg tro også der stadig er behov for traditionelle medier, men de vil rykke ned på 2. pladsen og bakke op om positionering via sociale medier og den direkte kontakt/tilstedeværelse som NU rykker frem på 1. pladsen.

    • Joakim Ditlev November 30, -0001 at 00:00

      Tak for det, Aase! Ja, jeg tror heller ikke annoncer, billboards, tv-reklamer og andre traditionelle reklameformer dør. Men deres funktion bliver at skabe opmærksomhed på dialogen og de historier brands kommer til at bygge mange af fremover.

Leave a Reply

Din email adresse bliver ikke vist.


*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>