Apr 03 2012

Nu handler Facebook mere om historier end om marketing


Si' det videre

I fredags rullede Facebook Timeline for pages ud på samtlige sider. Det nye design på alle kommercielle sider betyder i korte træk, at du mister nogle muligheder for selv at styre indholdet på din Facebook side. I stedet bliver alle tidligere opdatering gjort synlige og den gode historie kommer i fokus.

Under research til et blogindlæg om Facebook på Trustpilot’s blog gik det op for mig, at Facebook er i gang med at understøtte hele content marketing bølgen. Det nye Facebook Timeline for pages, som allerede er beskrevet grundigt mange andre steder på nettet, gør det sværere for virksomheder at basere tilstedeværelsen på Facebook på kommercielle budskaber. I stedet er den gode historie i fokus. Den kan endda skabe grundlaget for fremtidig annoncering på verdens største sociale netværk.

Facebook tillader ikke kommercielt indhold

Facebook timeline thumbsupDanmark er blandt de lande i verden hvor Facebook er mest udbredt. Hvis vi ekskluderer Færøerne, Grønland og Søens Folk var der per Februar 2012 over 2,8 millioner Facebook brugere i Danmark. Så i runde tal er halvdelen af danskerne på Facebook, og kvaliteten af indholdet som danske virksomheder deler på Facebook er også støt stigende.
Men med det nye timeline design skal marketingfolket i endnu højere grad skrue ned for versalerne og selvpromoveringen.

Måske har du set filmen The Social Network, der fortæller om Facebook’s opstart? I filmen bliver stifter og CEO Mark Zuckerberg skildret som hader af al reklame på Facebook. Virkelighedens verden er noget mere nuanceret, men Facebook har tidligere reageret, når brugen af sitet er blevet for kommercielt, og det nye Facebook Timeline er ingen undtagelse. Har du en Facebook side har du nu ikke længere mulighed for at opsætte en landing page, og de nye cover photos på Facebook siderne inkluderer stramme regler for virksomheder, der eksempelvis ikke må bruge pladsen til at fortælle om tilbud eller placere et Call-to-action.

Fortæl din virksomheds historie på Facebook

I stedet kommer din virksomheds historie i fokus. Timelinen fokuserer på din virksomheds historik, som du selv kan påvirke ved blandt andet at tilføje milepæle og fremhæve gamle nyheder. Du har – i bedste Pinterest-stil – også mulighed for at ”pinne” en vigtig historie i op til en uge, så det springer mere i øjnene når fans besøger din side.

agnes cupcakes facebookOg historier er netop nøgleordet her. Tidligere aktiviteter på din page bliver fremhævet, og brugere kan lynhurtigt scrolle ned og læse tidligere nyheder og posts fra fans. Hyppige og relevante opdateringer med fængende billeder eller video er med til at gøre oplevelsen mere spændende og gemme de mindre heldige oplevelser længere ned på siden. Agnes Cupcakes er et godt eksempel – de mange indlæg fra deres PR-katastrofe i december er stadig kun et klik væk, når du kommer ind på siden, men du skal scrolle langt ned for at finde dem.

Annoncer bliver til historier

Ads should be better”. Så kontant er budskabet, hvis du klikker frem for at få mere information om annonceringsmulighederne. Facebook er fortalere for målrettet reklame frem for broadcasting, hvilket kommer til udtryk i deres ”sponsored stories” format. Hvis du eksempelvis får en ny fan på din side, kan du betale for at få vist den aktivitet blandt denne fans venner, hvilket giver annoncen et personligt pift.

Ved at introducere timeline til sider og gør det sværere at lave traditionel reklame på Facebook, fremhæver verdens største sociale netværk den gode historie.

Det store plus er, at marketingfolket ikke har glemt kreativiten med Facebook page. De tilpasser sig de nye vilkår og laver fedt indhold. Se eksempelvis Spotify’s side, der skildrer musikhistorien 1000 år tilbage, eller New York Times, der meget detaljeret fortæller om deres indflydelse siden 1851.

Har du set virksomheder, der bringer Facebook Timeline til nye højder? Drop et link i kommentaren.


Loading Disqus Comments ...

Leave a Reply

Din email adresse bliver ikke vist.


*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>