Bliv thought leader – En guide til at arbejde med videndeling

Hvordan forsvarer du dig mod, at prisen bliver det afgørende parameter, når dine kunder skal træffe købsbeslutningen? Det kan du gøre ved at etablere dig som thought leader på dit felt. Du fremstår som fageksperten, kan svare på kundernes spørgsmål og deler viden. Du taler ikke kun om dig selv, men viser overskud og opbygger tillid. Og det går hånd i hånd med content marketing – læs mere om hvad en thought leader, og hvem der har etableret den position i forskellige brancher.

Du er verdens bedste lærer på dit fagområde.”

Marcus Sheridan thought leaderSå simpelt lyder budskabet fra Marcus Sheridan, som er fast speaker til Content Marketing World. Han er selv et skoleeksempel på en thought leader.

Marcus startede et firma, der sælger swimming pools, og formåede på kort tid at vende en faretruende udvikling i hans nicheforretning med content marketing. Først blev Marcus thought leader i kategorien swimmingpools. Siden har han delt ud af sine erfaringer på bloggen The Sales Lion og er i dag blandt de mest respekterede thought leaders inden for content marketing.

 

Hvad er en thought leader?

En thought leader er en fagekspert, der deler ud af sin viden og bliver anset som en autoritet på sit felt. En thought leader lærer fra sig og deler ud af egne eller andres gode råd, som modtageren finder værdifuldt. Målet er at blive den kilde, som andre henvender sig til og løbende øge tilliden hos modtagerne. Det kan være et nyttigt greb til at understøtte en positionering på markedet, som er bedre og dyrere end konkurrenterne, så kunderne forstår den merværdi du kan tilbyde og dermed minimere prisfølsomhed.

Eller med andre ord: Som thought leader har du specialistviden – og du er ikke bange for at bruge den.

ekspertviden meme

Danske eksempler på thought leadership

Du finder mange eksempler på danske virksomheder, der arbejder på at etablere sig som thought leader på deres fagområde. Det gør de oftest med afsæt i content marketing på deres egne kanaler, der bliver bakket op af omtale i medier – journalister vil gerne kunne citere en ekspert – med omtale på sociale medier eller placeret omtale (native advertising). Blandt de danske virksomheder – små som store – der arbejder med en thought leader tankegang, finder du:

  • Dinero. Har bygget et indholdsunivers centreret om en ordbog med over 600 artikler, der manifesterer deres position som videnkilde indenfor regnskab.
  • AS3 Solution. Rådgivningsvirkomhed, hvor medarbejdere med specialistviden deler ud via blogs, sociale medier og white papers.
  • Troldtekt. Har i over et årti positioneret sig ved at dele viden om god akustik og bæredygtighed.
  • FLSmidth. Skulle midt i en nedgangstid styrke positionen som ”bedst i markedet – ikke billigst” med udgangspunkt i en content hub.
  • Autostol.dk. Har samlet ALT, hvad der er værd at vide om autostole i form af artikler, guides og tests, som resulterer i en masse presseomtale.

De første tre eksempler kan du læse mere detaljeret om i den seneste udgave af Content Marketing Bogen.

 

En thought leaders gevinster

Som thought leader har din stemme vægt. Du har et navn i din branche, og du bliver spurgt til råds af både kunder, ikke-kunder, journalister og andre interesserede. Måske kan du ikke måle den direkte værdi af dette i kroner og ører. Men jo flere gode råd du deler ud, desto mere tillid opbygger du i markedet. Og vi handler nu engang med folk vi stoler på.

Men en thought leader’s gevinst kan også være langt mere målbar.

”SEO handler om at være en dygtig lærer og blive belønnet af Google”, siger Marcus Sheridan. Mere kompliceret behøver det ikke at være. Eksekverer du på en content marketing strategi ved at lave online indhold, som interesserer dine potentielle kunder og besvarer deres spørgsmål, kan det give det gevinst på Google.

For når folk googler har de en intention – i mange tilfælde er det et konkret spørgsmål eller en udfordring, som bliver tastet ind i Google’s søgefeltet. Det ærligste sted på internettet: Google’s søgefelt, hvor folk spørger om – og forventer at finde svar på – ALT.

Et konkret og målbart potentiale i en thought leadership tilgang er, at besvare de spørgsmål og få relevant trafik fra Google.

 

Start med at besvare dine kunders spørgsmål

1 procent-reglen
Du skal i dialog med dine kunder.
Du skal skabe engagerende indhold.
Den slags råd har du sikkert hørt, men faktum er, at kun de allerfærreste kunder engagerer sig aktivt og stiller spørgsmål. Nogle få deler indhold videre. Resten lurepasser. I hvert fald i følge 1% reglen, som er vist med pyramiden ovenover.

Selvom dit indhold ikke skaber en flod af kommentarer og bliver delt massivt, har det stadig en berettigelse. For langt størsteparten af de besøgende tjener dit indhold et andet vigtigt formål: At besvare deres helt konkrete spørgsmål og hjælpe dem med en aktuel udfordring.

Hører du til blandt den ene procent der aktivt bidrager med kommentarer, svar og viden i et eller andet format? Så er der en chance for, at du kan blive thought leader på dit fagområde.

Publiceret først gang oktober 2012. Senest opdateret december 2021.

2 Comments

  • Kamilla Regel Poulsen
    Posted 18. oktober 2012 10:40 0Likes

    Et virkeligt spændende og meget relevant indlæg om content og den værdifulde måde at anskue netværk på også. Del ud til netværket, brug din viden aktivt og skab således værdi!

  • Joakim Ditlev
    Posted 19. oktober 2012 10:47 0Likes

    Tak Kamilla!
    Jeg tror, den største barriere for at blive thought leader er frygten for, at andre hugger din indsigt og idéer. Jo, det sker da. Men bliver en god vits bedre af ikke at blive fortalt videre? Nej, vel? Samme princip gælder her.

Comments are closed.