Content Marketing DK

content marketing viden, ressourcer og konsulenthjælp - på dansk

  • Om
  • Strategi
  • Workshop
  • Foredrag
  • Blog
  • Kontakt

Ingenting dør

26. februar 2013 by Joakim Ditlev Leave a Comment

Twitter er død, emailen er død, selv marketing er død. Vil du skabe opmærksomhed med en simpel overskrift, skal du bare erklære en populær online trend for død. I virkeligheden forholder det sig helt modsat. Ganske få netværk, teknologier eller trends dør. De finder et naturligt leje og sporer sig ind på deres niche. Læs hvorfor ingenting dør og hvorfor online marketing hver dag bliver en tand mere komplekst.

Second life dør ikkeKan du huske Second Life? En virtuel verden alle snakkede om og brugte timer på at udforske med 3D avartarer. Virksomheder købte virtuelt land og investerede i deres tilstedeværelse på Second Life. Enkelte begyndte endda at afvikle jobsamtaler på Second Life. Det var i 2007. Siden er omtalen blomstret af, og den virtuelle verden er adskillige gange blevet erklæret for død. Faktum er, at Second Life har omkring 1 mio brugere om måneden. De seneste officielle regnskabstal fra 2011 viser en omsætning på 75 mio dollars, og så sent som i sidste måned opkøbte moderselskabet Linden Labs et svensk spilfirma. Second Life er ikke død.

Serie-iværksætter Morten Lund rejste debat om Twitter er ved at dø i sidste uge, artikler om emailens snarlige død dukker ofte op i medierne, eller bliver til overskrifter i Mark Zuckerberg’s produktpræsentationer. Marketingdisciplinen som sådan er blevet henvist til bedemanden af Harvard Business Review. Ganske få dommedagsprofetier holder stik.

Hype Cycle for kommunikationsteknologi

En nedadgående trend er ikke ensbetydende med udryddelse. Uanset om vi taler et socialt netværk eller enhver anden kommunikationsteknologi med kritisk masse, så følger udbredelsen stort set altid denne hype cycle.

Gartner Hype Cycle

En kommunikationsteknologi ser ofte et dyk, når den tidlige hype er overstået. Et kraftigt dyk i popularieten nærer liv til artikler om snarlig død. Men i virkeligheden dør teknologien kun, hvis den ikke er økonomisk rentabel.

Skær gennem hypen

For dig der arbejder med marketing er det vigtigt, at kunne kigge gennem hypen, når du vælger marketingkanal. Det kan godt være alle laver små billedsekvenser på Vine eller får oprettet virksomhedsprofiler på Pinterest lige nu, men giver det værdi for de kunder du ønsker at tiltrække? Til næste år kommer overskrifterne om, at Pinterest dør og Vine ligger i graven. Hypen er slut, og det er her kanalerne skal finde deres niche. Det lykkes som regel, og derfor bliver marketing hver dag en knivspids mere komplekst. Sociale medier slog ikke email marketing ihjel, og email marketing slog ikke direct mail ihjel. Det var meget nemmere at være i marketing, da Don Draper huserede.

Myspace er ikke død

Tag Myspace som et andet eksempel. Her har hype-kurven været rigtig stejl. Fra at være tidligt ude som verdens største sociale netværk med over 100 mio. brugere, blev Myspace overhalet i popularitet af Facebook og siden kom en massiv deroute med tab af brugere, markedsværdi og massive nedskæringer til følge. Men Myspace fandt sin niche i musikermiljøet, og i ejerkredsen er Rupert Murdoch skiftet ud med Justin Timberlake. Organisationen er langt slankere end for fem år siden, og for nylig blev Myspace relanceret med et helt nyt design. Myspace er heller ikke død.

Jeg undgår artikler, der slutter på ”…er død”. Falske dødsannoncer bringer intet konstruktivt. Jeg mener, det er langt mere interessant at se bag hypen og vurdere om et site, et netværk eller en ny teknologi er interessant for målgruppen. Hvad mener du?

Kunne du lide indlægget? Del meget gerne med dit netværk.
Twitter0
Facebook3
LinkedIn2

Filed Under: Debat Tagged With: email marketing, kanaler, marketing trends, nye medier, sociale medier

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg på bloggen

Temaer

  • Content marketing basics (52)
  • Debat (24)
  • Distribuere indhold (23)
  • Effektiv content marketing (26)
  • Inspiration (40)
  • Nyheder og events (22)
  • Strategi (27)

Seneste Indlæg

  • Snart skal du udskifte Google Analytics – tænk over disse ting først!
  • 3 skarpe content marketing startups du skal kende
  • Derfor har du brug for en kernefortælling
  • Derfor har timingen til content marketing aldrig været bedre end nu
  • Gør som Netflix og træf valget for dit publikum

Content Marketing Bogen

Læs mere

  • Content Marketing Strategi
  • Marketing Automation
  • Kunderejser
  • Content Marketing SEO

Content Marketing DK ApS
v/ Joakim Ditlev

Langevænget 7
5500 Middelfart
M: 6160 1164
hej@contentmarketing.dk

CVR: 3764 6342

Privatlivspolitik

  • Facebook
  • LinkedIn
  • Twitter